Ligninger med potenser
Vi vil i det følgende se på nogle ligninger med potensfunktioner:
Eksempel 1
📌
Vi vil løse ligningen $$5 x^{3{,}5}=30$$. Vi starter med at didvidere med 5 på begge sider, da det vil bringe os lidt tættere på at få $$x$$ til at stå alene: $$$x^{3{,}5}=\frac{30}{5}.$$$ Dvs. $$$x^{3{,}5}=6.$$$ Derefter tager vi den 3,5'te rod af 6 for at finde $$x$$: $$$x=\sqrt[3{,}5]{6}=1{,}67.$$$
Øvelse 1
📌
Løs ligningerne:
-
$$3 x^{1{,}7}=20$$
$$x=3{,}05$$
-
$$0{,}23=x^{-1}$$
$$x=4{,}35$$
Øvelse 2
📌
Nedenstående tabel viser sammenhæng mellem kropsvægt og hjernevægt for to mennesker.
Kropsvægt (kg) | 60 | 80 |
Hjernevægt (kg) | 1,268 | 1,533 |
Sammenhængen kan beskrives med en potensfunktion $$f(x)=b\cdot x^a$$, hvor $$f(x)$$ er hjernevægten og $$x$$ er kropsvægten.
-
Bestem $$a$$ og $$b$$ i forskriften.
$$a=0{,}66$$, $$b=0{,}085$$
-
Bestem hjernevægten for en person der vejer 110 kg. Kan du gøre det både ved aflæsning og ved beregning?
1,89 kg.
-
En mand har en hjerne på 1,4 kg. Hvad vejer han? Kan du finde ud af det både ved aflæsning og ved beregning?
70 kg.